Poul la Cour

Tidlig karriere

Museet | Restaureringen | Poul la Cour | Fonden | Vennerne |  
Sponsorer | Arkiv | Links | Butikken | Kontakt |  Hjem

Retur     |    Næste

     
Poul la Cour i 1864.  Poul la Cour i 1864.
 

     Poul la Cour blev født i Århus i 1846, men voksede op på Djursland, hvor hans far var en åndelig og teknisk vakt gårdejer. I gymnasietiden havde Poul la Cour et ønske om at blive præst, men med et tg til studentereksamen i græsk og ug i matematik tydede det på, at evnerne gik i en anden retning.
     Derfor anbefalede hans bror, den senere præsident for Landhus holdsningselskabet, J. C. la Cour, at han tog en naturvidenskabelig karriere med henblik på at blive meteorolog. I 1869 skrev han magisterkonferens inden for den nye videnskab meteorologi. For sin meteorologiske afhandling om måling af sammenhængende skylags højde indhentede han en sølvmedalje.
     Da så Meteorologisk Institut blev oprettet i 1872, blev han ansat som vicedirektør, hvorefter der fulgte nogle spændende år, hvor Poul la Cour bl.a. havde ansvaret for oprettelsen af vejrstationer rundt om i landet.
     Da han i 1878 blev lærer ved Askov Højskole, begyndte en helt ny tilværelse for ham. Han blev igangsætter, opfinder, højskolelærer og engagerede sig dybt i sociale forhold. Inden han døde i 1908, havde han nået at sætte sit præg på utrolig mange områder af samfundet.

    
Top

Retur     |    Næste