Site Overlay

Poul la Cour Prisen

Hvad er Poul la Cour Prisen?

Prisen gives til en nulevende person, der gennem sit arbejde har bidraget til en varig forbedring af udviklingen og udnyttelsen af vindkraft og Power2X, som anvendes i forbindelse med vindkraft. Det kan være en teknisk innovation, et bidrag til at forbedre/forstå vindkraftens økonomi eller et bidrag til at forbedre vindkraftens integration i samfundet – både med hensyn til den offentlige accept af vindmøller i landskabet og den tekniske integration i de europæiske landes energisystemer.

Kandidater kan dække en bred vifte af videnskabelige discipliner. Der er ingen krav til en bestemt uddannelse eller akademisk niveau, alder eller antal år i vindkraftsektoren. Det vigtigste kriterium er, at personen har ydet et unikt og kontinuerligt bidrag til øget udvikling og udnyttelse af vindkraft i Europa. Din kandidat skal bo og arbejde i EU27/EØS eller UK.