Den vigtigste bevæggrund for vindmølleforsøgene i 1890’erne var af social art. Den nye teknik med dampmaskiner og elektriske opfindelser satte gang i en industrialisering, som trak mange folk fra land til by. Spørgsmålet var dog, om ikke højskolen skulle støtte sine elever i at kunne blive på landet. Alt var jo ikke lyserødt i storbyerne. En strejke eller virksomhedslukning kunne skabe en fattigdom og nød, man aldrig havde set lignende på landet, hvor det ellers kunne være småt nok.
Kunne man ikke arbejde for en modernisering af landområderne, så de kunne blive attraktive for ungdommen? La Cour vidste, at elektriciteten ville blive fremtidens løsen. Han skrev endda en børnebog om vor fantastiske tjener, elektriciteten.
I mange af de større byer var man på det tidspunkt i gang med at indrette elektricitetsværker, men da der var tale om jævnspændingsværker, var det ikke praktisk muligt også at forsyne landområderne med elektricitet.
Poul la Cour var imidlertid optaget af, hvorledes elektriciteten kunne komme landbefolkningen til gode, således at arbejdet på gårdene ville blive nemmere og mere produktivt, samtidig med at elektriciteten kunne anvendes til lys ved læsning og arbejde i hjemmene på de lange vinteraftener.
Det var dette, som fik Poul la Cour til at gå i gang med at udvikle en vindmølle, der viste sig at være mere effektiv end datidens møller og samtidig egnede sig til fremstilling af elektricitet.
Poul la Cour fremhævede forsøgsmøllen i Askov som et eksempel på, hvorledes et el-værk kunne indrettes i et mindre bysamfund. I de tyndt befolkede landområder arbejdede han på at udvikle den ideelle gårdmølle.
Poul la Cours arbejde medførte, at der snart voksede små elværker frem rundt om i landsbyerne, på mejerierne og gårdene.
Der manglede imidlertid både viden og forståelse for elektricitetens betydning samt ikke mindst folk med uddannelse, for at der kunne komme gang i udbredelsen. Den 28. oktober 1903 tog Poul la Cour derfor initiativ til oprettelsen af Dansk Vindelektricitetsselskab, DVES, der fik kontor på forsøgsmøllen i Askov.
Selskabet beskæftigede sig med rådgivning ved oprettelse af mindre elektricitetsværker, men oprettede også en uddannelse for landelektrikere, hvilket fik meget stor betydning for udbredelsen af elektriciteten på landet. Der var tale om tre måneders kurser, som foregik på forsøgsmøllen i Askov. Ud over undervisning i praktisk installationsarbejde fik eleverne også undervisning i fag som bogholderi, geometri, fysik, dansk og tysk.
DVES var en af hovedårsagerne til, at vi fik den tidlige decentrale opbygning af elkraft i Danmark, som senere banede vejen for det centrale højspændingsnet. I sit sidste leveår var Poul la Cour formand for Stærkstrømskommissionen, der netop havde til opgave at føre det store el-net ud i livet. I 1904 påbegyndtes udgivelsen af TIDSSKRIFT FOR VINDELEKTRICITET, som Poul la Cour var redaktør for.